Jeg fandt nogle skovfyr kogler som jeg har samlet sidste år.
Jeg smute Peanutbutter i alle revnerne, i den åbne kogle.
Og rullede koglen i vildfugle foder.
Jeg har hægt fuglefoder koglen ud i min biotop, nu bliver det spændende og se om det bare er fuglenes livret. :)
mandag den 15. november 2010
Hjemmelavet fiskenet
Hjemmelavet fugle foderbræt
tirsdag den 21. september 2010
Kartoffelfælde
Jeg Har før forstøgt at fange smådyr i min biotop i en nedfaldsfælde. Nu vil jeg prøve med en kartoffelfælde.
Jeg skar 2 kartoffler over på midten.
Efter det udhulede jeg kartoflerne med en ske.
Jeg skar hakker i siderne på den ene kartoffel og skar enden af den anden kartoffel. Derefter samlede kartofflerne igen med søm.
Jeg placerede kartoffelfælderne 2 forskellige steder på min biotop.
Så nu er det bare at vente og se.. :) Bliver spændende.
Jeg skar 2 kartoffler over på midten.
Efter det udhulede jeg kartoflerne med en ske.
Jeg skar hakker i siderne på den ene kartoffel og skar enden af den anden kartoffel. Derefter samlede kartofflerne igen med søm.
Jeg placerede kartoffelfælderne 2 forskellige steder på min biotop.
Så nu er det bare at vente og se.. :) Bliver spændende.
Krybskyttefløjte
Jeg ville lave en snitte aktivitet på min Biotop og kom frem til at det skulle værre en krypskyttefløjte. Jeg fant inspiration på: http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=17&a=223
Jeg startede med at flække grenen over med en hammer og en kniv.
Efter det snittede jeg alt barken af med en kniv.
Efter det snittede jeg en fordybning i begge gren halvdele.
Nu skulle der et græsstå inden i og så samles. Jeg samler den med elastik så den nemt kan åbnes og græsstrået kan udskiftes.
Sådan ser den færdige fløjte ud. :)
Jeg startede med at flække grenen over med en hammer og en kniv.
Efter det snittede jeg alt barken af med en kniv.
Efter det snittede jeg en fordybning i begge gren halvdele.
Nu skulle der et græsstå inden i og så samles. Jeg samler den med elastik så den nemt kan åbnes og græsstrået kan udskiftes.
Sådan ser den færdige fløjte ud. :)
Bladkrans
Nu er det ved at værre efterår og det vil jeg da udnytte til noget, der giver en hyggelige og flotte stemning som efteråret er.
Jeg samlede blade i en pose til min bladkrans.
Herefter gik jeg igang med at sætte bladene på ståltråd.
Til sidst bandt jeg ståltråden sammen til en krans.
Jeg bandt en sløjfe på kransen og hang den ud på min hoveddør.
Sådan ser den ud, synes den er rigtig hyggelig og giver en god efterårs stemning.
Jeg samlede blade i en pose til min bladkrans.
Herefter gik jeg igang med at sætte bladene på ståltråd.
Til sidst bandt jeg ståltråden sammen til en krans.
Jeg bandt en sløjfe på kransen og hang den ud på min hoveddør.
Sådan ser den ud, synes den er rigtig hyggelig og giver en god efterårs stemning.
fredag den 18. juni 2010
Biotop D. 7/6
I min Biotop fandt jeg 2 spændende dyr, det første dyr jeg fandt var en snegl, som er et bløddyr, har fundet frem til det er en havesnegl.
Havesneglen
Havesneglen er som andre snegle et bløddyr. Den er meget almindelig og findes i haver, parker og skove. Sneglens hus er meget forskelligt i farverne, men er ofte gult eller rødligt. Huset er ofte gult og der kan være op til 5 brune eller sorte bånd som er bestemt af sneglens gener. En voksen snegls sneglehus måler 12- 15 mm i højden og 18-21 mm i bredden. Den bliver tit forvekslet med lundsneglen som den ligner meget. Så det er svært at se. Både lund og havesneglen lever af friske og rådne planter. Den slimer sig af sted ved at ligge et lag af slim som den ”maver” sig hen over[1].
[1] http://www.dansksnegleforening.dk/slaegtskabsforhold.htm
Det anden dyr jeg fandt var en padde nemlig en Butsnudetfrø og er kommet frem til følgene.
Butsnudet frø
Den butsnudet frø bliver op til 9 cm. Den findes over det meste af landet, bortset fra den sydøstlige del. Den yngler i vandhuller men derefter går den på land og ynder et afvekslende vandhul. Den kan være vanskelig at kende fra den spidssnudet frø. Frøen er fredet i Danmark. Den æder stor set alt der bevæger sig og som den er i stand til at sluge, dette kan være, snegle, regnorme og sommerfuglelarver. Den kan også æde mindre snegle af sin egen art. De kan overvintre i vand og på land og ca. 1 % af frøerne bliver 8 år, den ældste registrerede bliv 11 år[1].
[1] http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Padder/Butsnudet_froe/
Havesneglen
Havesneglen er som andre snegle et bløddyr. Den er meget almindelig og findes i haver, parker og skove. Sneglens hus er meget forskelligt i farverne, men er ofte gult eller rødligt. Huset er ofte gult og der kan være op til 5 brune eller sorte bånd som er bestemt af sneglens gener. En voksen snegls sneglehus måler 12- 15 mm i højden og 18-21 mm i bredden. Den bliver tit forvekslet med lundsneglen som den ligner meget. Så det er svært at se. Både lund og havesneglen lever af friske og rådne planter. Den slimer sig af sted ved at ligge et lag af slim som den ”maver” sig hen over[1].
[1] http://www.dansksnegleforening.dk/slaegtskabsforhold.htm
Det anden dyr jeg fandt var en padde nemlig en Butsnudetfrø og er kommet frem til følgene.
Butsnudet frø
Den butsnudet frø bliver op til 9 cm. Den findes over det meste af landet, bortset fra den sydøstlige del. Den yngler i vandhuller men derefter går den på land og ynder et afvekslende vandhul. Den kan være vanskelig at kende fra den spidssnudet frø. Frøen er fredet i Danmark. Den æder stor set alt der bevæger sig og som den er i stand til at sluge, dette kan være, snegle, regnorme og sommerfuglelarver. Den kan også æde mindre snegle af sin egen art. De kan overvintre i vand og på land og ca. 1 % af frøerne bliver 8 år, den ældste registrerede bliv 11 år[1].
[1] http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Padder/Butsnudet_froe/
Skvalderkålsfrikaldeller
I min biotop, har jeg rigtig meget svalderkål, og der er jo rigtig mange der har det i sine haver. Det er rigtig svært at komme af med, og jeg har hørt at i stedet for at prøve, skal man hellere spise det. Jeg har søgt lidt på nettet og er kommet frem til følgende. Skvalderkålen breder sig utrolig nemt og der skal kun en lille rod stump til at starte en ny plante. Skvalderkålens artsnavn er podagraria.
Lidt kulturhistorie om skvalderkålen
”Podragraria” kommer fra det græske ord ”podagra” og betyder fodgigt. Derfor sagdes det tidligere at den kunne helbrede dette. Oprindeligt er plantet indført at munkene i middelalderen som grønsag, der også kunne bruges som lægeplante. Det er en vitaminrig plante og den kommer tidligt i foråret og derfor har det været en vigtig grønsag. Udover at være blevet brugt som grønsag har den også været brugt som naturlægemiddel mod fordøjelsesproblemer og blærelidelser[1].
Jeg fandt en opskrift og ville jeg da prøve af hvordan det smagte.
Skvalderkålsfrikadeller
Sommer
Ingredienser
? pers/stk.
400 g skvalderkål (ca.1½ dl) evt. suplér med persille, løvstikke el. andet.
2 æggeblommer
4-5 ss- raspsalt, peber2 ss.
olie [2].
Jeg gik ud i min biotop og havde en pose med, hvor jeg kunne samle skvalderkålen i. Inde i køkkenet fandt jeg ingredienserne frem. Jeg startede med at pille de store stilke fra bladene og skylle det. Efter det hakkede jeg skvalderkålen helt fint og rørte den sammen de øvrige ingredienser. Lavede det af halvdelen. Ca. 200 gram. Jeg formede 9 små frikadeller og stegte dem på en pande med olie i 5 min på hver side.
Det var rigtig sjovt, da jeg ikke er den bedste kok, men de blev rigtig gode og smagte faktisk rigtigt godt, det er rigtig sjovt at man kan lave noget godt mad af noget som alle haveejere synes er en pestilens.
[1] http://danskeblomster.dk/Skvalderkaal.html
[2] http://www.maduniverset.dk/opskrift.php/1904/Billigt-mad-opskrifter/Skvalderkaalsfrikadeller
onsdag den 16. juni 2010
Tøjet til dukken
Kraven og bælte
Abonner på:
Opslag (Atom)